Euforiserende stoffer: Hvis din hund har indtaget hash eller andre euforiserende stoffer

En hundenæse er hurtig til at finde frem til hash hvis det ligger i det område, hvor du lufter din hund. Lugten er nemlig stærk og sød og de fleste hunde vil spise det, hvis de finder stoffet.

Københavns Universitetshospital for Familiedyr ved Københavns Universitet – Universitetshospitalet for Familiedyr – Københavns Universitet (ku.dk) – har oplyst, at de behandler en hund om måneden for hashforgiftning, hvor det for et par år siden var ca. 2 hunde om året.

Man opfordres til straks at søge dyrlæge, hvis man har mistanke om hashforgiftning.

For en hund på 30 kg vil 100 g hash være livstruende.

Symptomerne er nedtrykthed, hallucinationer, ukontrollerede bevægelser og udpræget træthed.

Har dyret spist cannabis i en eller anden form, er det eneste, man kan gøre er at fjerne dette fra maven, enten ved at give et opkastningsmiddel (aktivt kul som binder stofferne i tarmen og forhindrer, at mere optages i kroppen) eller foretage en maveskylning samt give hunden et drop.

Nikotinrige poser som mange kalder snus kan også koste en hund livet – især hvis det er en lille hund.

Der har via flere grupper på facebook blevet advaret mod de små hvide poser.

Der findes rigtig mange forskellige nikotinholdige produkter på markedet: cigaretter, cigarer, pibetobak, snus, nikotinvæske til e-cigaretter, nikotintyggegummi, plaster m.m.

Produkterne kan findes i hjemmet samt i naturen. En lille cigaretstump indeholder meget nikotin.

Symptomer på nikotinforgiftning: Nikotin påvirker det centrale og perifere nervesystem og dermed åndedræt og kredsløb. Det er potentielt dødeligt, hvis det optages i store mængder i forhold til hundens vægt. Symptomerne for nikotinforgiftning kan udvikle sig fra få minutter til flere timer, hvis hunden ikke kaster op. Symptomerne er kvalme, savlen, opkast og diarré. Indvirkning på nervesystemet kan ses ved, at hunden virker forvirret, har kulderystninger, stiv gang, er angst og bliver mere svag og afkræftet.

Nikotin har den effekt at det først stimuleres og derefter hæmmes. Effekten indvirker på kredsløbet og åndedrættet. Hunden er i stor risiko for at dø.

Nikotinforgiftning hos hunde | Netdyredoktor

Har du den mindste mistanke om, at din hund har indtaget euforiserende stoffer, så kontakt straks en dyrlæge.

Sidst opdateret juni 4th, 2023 - 07:00 pm