Der har i den seneste tid været en del skriverier i nyhederne om at hjerte/lungeormen har gjort sit indtog i Jylland.
Sjælland har i mange år kendt denne gæst – den har især været et udbredt problem nord for København.
Du kan se et kort over udbredelsen i Danmark på Hjertelungeorm – fransk hjerteorm hos hunde (netdyredoktor.dk)
Det er ikke én orm – men to forskellige orme som inficerer to forskellige systemer.
Hjerteormen
Hjerteormen flytter ind i hjertet på hunden og kan blokere for blodets gennemstrømning til lungerne. Dette kan give luftvejssymptomer som åndenød, hoste, tæthed, manglende appetit, diarré og opkastninger.
Ormeæggene udskilles i hundens afføring, så man tester for det meste med afføringsprøver samlet over 3 dage. Hjerteorm kan man også teste for gennem blodprøver hos dyrlægen.
Lungeormen
Lungeormen trænger ind i lungevævet og kan også give vejrtrækningssymptomer.
Lungeormen testes gennem afføringsprøver samlet over 3 dage hos dyrlægen.
Begge orm kan være livstruende for hunden, hvis den ikke opdages i tide.
Behandling
Hunden får en ormekur en gang om ugen i fire uger, og kontrol en måned efter endt behandling. Tal med din dyrlæge
Smitte
Hunde kan ikke smitte fra hund til hund. Der skal en snegl ind som mellemvært. Det er ikke kun hundeafføring men også afføring fra ræve.
Smitten sker ved at hunden eller ræven er i tæt kontakt med eller spiser sneglen. Larverne frigives via en vandring gennem tarmvæggen, lymfeknuder og lever. Her udvikles de til voksnestadier, parrer sig og lægger æg.
Du kan læse en mere udførlig beskrivelse på Hjertelungeorm – fransk hjerteorm hos hunde (netdyredoktor.dk)
Hold øje med hvad din hund spiser og putter i munden – især hvis du bor et sted, hvor der er mange hunde.
Du kan selv være med til at forebygge smitten ved at samle afføringen op efter din hund. Hvis du bor i et område, hvor der er mange hunde, så er det en god idé at aflevere afføringsprøver ca. 2 gange om året.
Dyreværnet har en god video som beskriver hjerte/lungeorm Sådan forebygger du hjerte lunge orm hos hund – Dyreværnet (dyrevaernet.dk)
Sidst opdateret juni 4th, 2023 - 06:56 pm