HD, AD og OCD er lidelser, som DKK arbejder på at bekæmpe ved hjælp af screening af forældredyr. Screeningen fortages ved hjælp af røntgenfotografering af de enkelte hunde.
Når en hund er røntgenfotograferet, vil den få en status, der angiver i hvor højt grad den er disponeret for den lidelse, den er blevet undersøgt for.
Denne graduering bruges til at få viden om racernes generelle niveau og ikke mindst til at afgøre, om en hund skal indgå i avl eller ej.
Hvad dækker forkortelserne over
Få svar på hvad der gemmer sig bag HD, AD og OCD.
Hundens alder
Hundene skal have en bestemt alder, før de kan HD-, AD- og OCD-bedømmes, såfremt resultatet skal benyttes som officiel status.
DKK følger anbefalingerne fra FCI om, hvornår hvilke racer tidligst kan bedømmes for at opnå en sådan avlsrelevant registrering af resultatet.
For AD og OCD
For at få et officielt resultat for AD eller OCD registreret i DKK, skal en hund være mindst 12 måneder gammel, når den bliver røntgenfotograferet. Dette gælder for alle racer og for både hanner og tæver. AD eller OCD kan imidlertid godt optræde tidligere i hundens liv, og hvis en ung hund udviser symptomer på disse lidelser, bør den altid undersøges af en dyrlæge.
For HD
For at få et officielt HD-resultat registreret hos DKK, skal hunde af langt de fleste racer være mindst 12 måneder gamle, når de bliver røntgenfotograferet. Visse store racer (gigantracer) har dog en minimumsalder på 18 måneder. Dette gælder både for hanner og tæver. HD kan imidlertid godt optræde tidligere i hundens liv, og hvis en ung hund udviser symptomer på HD, bør den altid undersøges af en dyrlæge.
Sidst opdateret juni 5th, 2023 - 03:02 pm