2023-09-15: DKK webinar – Hundesprog i mødet med andre hunde

Hundens sprog er for det meste nonverbalt. Dette vil sige, at vi som mennesker skal være rigtig gode til at observere hunden. De fleste adfærdsproblemer udspringer af, at vi som mennesker har mistolket hundens signaler. Derfor er det essentielt at lære mere om hundens sprog og signaler.

I dette oplæg vil der blive taget udgangspunkt i en masse billeder og enkelte klip fra hverdagen, træning og møde med andre hunde, hvor vi vil italesætte hvilke signaler hundene sender – både til hinanden og til os som ejere.

Altså vil dette oplæg særligt være for dig der ønsker at blive bedre til at aflæse både din hund og de andre hunde I møder, for herigennem bedre at forstå hvad der giver et godt og et knapt så godt møde.

OBS! Webinaret bliver optaget og link til optagelse bliver sendt ud til alle deltagere efterfølgende. Du kan altså tilmelde dig og se webinaret, selvom du ikke har mulighed for deltage live.

Underviseren

Zara Zachariassen er ansat i DKK og laver online kursusmateriale til læringsplatformen Hundeuniversitetet.dk. Hun er uddannet familie- hvalpe-og unghundeinstruktør og rally-træner ved DKK. Derudover har hun taget DKK’s opdrætteruddannelse, har været hundelufter gennem mange år og er en af hundetrænerne på Voreshund.dk.

Pris og tilmelding

Medlemspris er kr. 200,- og ikke-medlem er kr. 250,-

Tilmelding kan se på – (2) Webinar: Hundesprog i mødet med andre hunde | Facebook

eller på hundeweb – DKK (hundeweb.dk)